Svanen - din garanti:

 

 Kun for forhandlere

 

Jyderne skrotter mest

Over 6.500 brændeovnsejere har allerede pensioneret deres gamle ovne, men nogle landsdele har mere fart på udskiftningen end andre. Det er først og fremmest jyderne, der har opdaget, at man kan tjene 2.000 kroner på at skrotte sin brændeovn, hvis den er fra 1990 eller før. Og det kan nås endnu.

 

Udsigten til at få 2.000 kroner for en udtjent brændeovn har fristet rigtig mange boligejere, siden den nationale skrotningsordning blev lanceret i slutningen af november sidste år. Mere end 6.500 danskere har benyttet ordningen, som sigter mod at få de ældste og mest forurenende brændeovne ud af drift til gavn for miljø, sundhed og brændeforbrug.

 

- Det er meget positivt, at skrotningstilskuddet får brændeovnsejerne til at sende gamle brændeovne på pension. De gamle ovne forurener i gennemsnit op til fem gange så meget som en ny, og udskiftning og skrotning af de gamle ovne vil få betydning for partikeludledningen i Danmark og forbedre luftkvaliteten, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 

Du kan stadig nå det

Der er afsat knap 45 mio. kroner til ordningen, og du kan stadig nå det – ordningen løber til udgangen af 2016, eller når puljen er tom. Der er på nuværende tidspunkt penge til at støtte skrotningen af yderligere cirka 10.000 ovne. Så har du en gammel brændeovn fra 1990 eller før, er det bare med at slå til.

 

Det har 3.645 jyder gjort, og Jylland er dermed klart i spidsen over landsdele, der skrotter flest ovne. Bedst er det gået for østjyderne, som indtil videre har skrottet 1.051 brændeovne.

 

- Vi giver tilskud til at skrotte de ældste og mest forurenende brændeovne fra før 1991. Men modeller frem til 2005 forurener i gennemsnit stadig op mod tre gange mere end de nyere. Der er også penge at spare ved at udskifte ovne fra før 2005, da de nyere modeller udnytter brændet langt bedre. Jeg håber, at vi med skrotningsordningen skaber så meget opmærksomhed om fordelene for økonomi og miljø, at vi også efter ordningens udløb ser en øget interesse for at skrotte, siger Eva Kjer Hansen.

 

Der findes omkring 150.000 brændeovne i Danmark fra 1990 eller før inklusive pejseindsatse og mindre masseovne, så potentialet til at få mange flere med på skrotningsvognen er stort. Herudover er der cirka 300.000 ovne fra perioden 1991-2005. Kun lidt over en fjerdedel af alle brændeovne er i dag svanemærket. Svanemærkede ovne udleder færre partikler, end dét dansk lovgivning kræver af nye brændeovne.

 

Sådan skrotter landdelene:

 

  • Østjylland 1051
  • Sydjylland 945
  • Nordjylland 873
  • Vestjylland 776
  • Vest- og Sydsjælland 749
  • Fyn  603
  • Københavns omegn 473
  • Nordsjælland 425
  • Byen København 310
  • Østsjælland 151
  • Bornholm 143

  

(Opgørelse foretaget januar 2016)

 

Optællingen viser, at jyderne har taget bedst imod skrotningsordningen. Samlet står jyderne for mere end halvdelen af alle skrotningerne, mens øerne indtil nu er mere afventende. Den forskel kan dog dække over, at der er flere husstande med brændeovne i nogle egne af landet. 

 

Læs mere om skrotningsordningen.  

Søg på Dapo.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast dit navn og e-mail nedenfor

hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

 

 

Sitemap

Kontakt



Sekretariat:

DAPO

c/o VANG&CO. ApS

Hyldehaven 35

8520 Lystrup


Telefon: 87 41 06 06

Mobil: 40 87 06 06

E-mail: dapo@dapo.dk


Brændeovnen frikendt for at
give små børn astmaanfald

Skrevet den 2. april 2012

Læs pressemeddelelse (PDF)


Forslag om afgift på brændeovne er grotesk

Skrevet den 4. november 2011

Læs pressemeddelelse (PDF)


Brændeovne kan hjælpe Danmark...

Skrevet den 30. september 2010

Læs pressemeddelelse (PDF)

 

 

Professor: Ingen kan sige noget sikkert om sundhedsrisikoen ved brænderøg

Skrevet den 20. marts 2012

Læs pressemeddelelse (PDF)


DMU halverer brændeovnes bidrag til luftens forurening

Skrevet den 27. maj 2010

Læs pressemeddelelse (PDF)

 

OECD-rapport om luftforureningen - bygger på 10 år gamle tal

Skrevet den 21. januar 2012

Læs pressemeddelelse (PDF)


Rapport om brænderøg er politisk og uden dokumentation

Skrevet den 21. januar 2012

Læs pressemeddelelse (PDF)


Nyheder


Miljø og Energi


Økonomi